De fleste, der arbejder med kommunikation, har et lidt anstrengt forhold til pressemeddelelsen. Vi ved, hvor meget arbejde der ligger bag, og hvor lidt effekt den ofte har. Alligevel skriver og sender vi dem. Igen og igen.
For mange ord. For lidt betydning.
Pressemeddelelsen er en institution. Den har overlevet kriser, digitale transformation og ændrede medievaner. Faktisk viser en undersøgelse fra Smart PR, at 94 % af danske organisationer stadig bruger pressemeddelelsen som et centralt værktøj til at formidle deres budskaber.
Men alt for ofte er pressemeddelelsen blevet reduceret til en intern procesøvelse – en slags “vi skal jo melde det ud” – som ender mere som et flueben på to-do-listen end et reelt forsøg på at vække interesse på redaktionerne.
Hvorfor ryger de fleste direkte i papirkurven?
I dag er der færre journalister, færre redaktionelle ressourcer og mere indhold i omløb end nogensinde før. Det betyder, at redaktører og journalister skal prioritere benhårdt , og lynhurtigt.
De fleste pressemeddelelser bliver vurderet på få sekunder. Så hvis ikke der er en tydelig nyhed, en aktuel vinkel eller noget, der rammer læseres interesse hos mediet, ryger den ud.
Og det er netop her, mange fejler.
Alt for mange pressemeddelelser er fyldt med pæne, men tomme ord som “banebrydende”, “frontløbere”, “vi er glade og stolte”, og leveres i en form, der primært er tilpasset interne processer, ikke eksterne journalisters arbejdsgang.
Samtidig viser Smart PRs undersøgelse, at mange kommunikatører oplever et støjende mediebillede og færre pressehits. Det stiller større krav til os som rådgivere – og til de historier, vi hjælper virksomheder med at fortælle.
Hvad skal der til, for at pressemeddelelsen virker
Pressemeddelelsen kan stadig være et effektivt greb – særligt ved lanceringer, fundingrunder og partnerskaber. Men det kræver, at den er tænkt som journalistik, ikke som intern kommunikation.
En god pressemeddelelse har:
En skarp nyhedsvinkel og en præcis overskrift
Et sprog, der er til at citere fra – uden oversalg
Fakta, der betyder noget for målgruppen
Billeder, grafik eller data, der skaber værdi for redaktionen
Kilder, der kan kontaktes – og er klar til det
Og så skal den spille sammen med andet indhold: Et opslag fra CEO’en på LinkedIn, en visualisering på virksomhedsprofilen, en direkte pitch.
De fleste, der arbejder med kommunikation, har et lidt anstrengt forhold til pressemeddelelsen. Vi ved, hvor meget arbejde der ligger bag, og hvor lidt effekt den ofte har. Alligevel skriver og sender vi dem. Igen og igen.
For mange ord. For lidt betydning.
Pressemeddelelsen er en institution. Den har overlevet kriser, digitale transformation og ændrede medievaner. Faktisk viser en undersøgelse fra Smart PR, at 94 % af danske organisationer stadig bruger pressemeddelelsen som et centralt værktøj til at formidle deres budskaber.
Men alt for ofte er pressemeddelelsen blevet reduceret til en intern procesøvelse – en slags “vi skal jo melde det ud” – som ender mere som et flueben på to-do-listen end et reelt forsøg på at vække interesse på redaktionerne.
Hvorfor ryger de fleste direkte i papirkurven?
I dag er der færre journalister, færre redaktionelle ressourcer og mere indhold i omløb end nogensinde før. Det betyder, at redaktører og journalister skal prioritere benhårdt , og lynhurtigt.
De fleste pressemeddelelser bliver vurderet på få sekunder. Så hvis ikke der er en tydelig nyhed, en aktuel vinkel eller noget, der rammer læseres interesse hos mediet, ryger den ud.
Og det er netop her, mange fejler.
Alt for mange pressemeddelelser er fyldt med pæne, men tomme ord som “banebrydende”, “frontløbere”, “vi er glade og stolte”, og leveres i en form, der primært er tilpasset interne processer, ikke eksterne journalisters arbejdsgang.
Samtidig viser Smart PRs undersøgelse, at mange kommunikatører oplever et støjende mediebillede og færre pressehits. Det stiller større krav til os som rådgivere – og til de historier, vi hjælper virksomheder med at fortælle.
Hvad skal der til, for at pressemeddelelsen virker
Pressemeddelelsen kan stadig være et effektivt greb – særligt ved lanceringer, fundingrunder og partnerskaber. Men det kræver, at den er tænkt som journalistik, ikke som intern kommunikation.
En god pressemeddelelse har:
En skarp nyhedsvinkel og en præcis overskrift
Et sprog, der er til at citere fra – uden oversalg
Fakta, der betyder noget for målgruppen
Billeder, grafik eller data, der skaber værdi for redaktionen
Kilder, der kan kontaktes – og er klar til det
Og så skal den spille sammen med andet indhold: Et opslag fra CEO’en på LinkedIn, en visualisering på virksomhedsprofilen, en direkte pitch.